Godkendelse og brug af assessorer

Infrastrukturforvaltere og letbanevirksomheder, der søger om godkendelse af køretøjer og infrastruktur samt om godkendelse af tekniske og trafikale sikkerhedsregler, skal indhente en vurdering af sikkerheden fra en såkaldt ’assessor.’

En assessor er en uafhængig, uvildig og sagkyndig tredjepart, der foretager en kontrol og vurdering af sikkerheden i ansøgerens infrastruktur- eller køretøjsprojekter. Assessor kan også anvendes til vurdering af ansøgerens trafikale og tekniske sikkerhedsregler.

Assessors opgave er at vurdere, om ansøger har identificeret og håndteret alle risici, som er forbundet med projektet. Formålet er at sikre, at ansøger med projektet kan opretholde en sikker drift.
Assessor kigger bl.a. på ansøgerens vurdering af risici ved det givne projekt samt ansøgers anvendelse af den europæiske risikostyringsproces, som er fastlagt i EU-lovgivningen (CSM-RA-forordningen). CSM-RA er den fælleseuropæiske metode for risikovurdering til brug for identificering og kontrol af farer i udførelse og drift af et jernbaneprojekt.

Assessor sammenfatter sin vurdering i en såkaldt sikkerhedsvurderingsrapport. Styrelsen inddrager assessors rapport og dermed assessors vurdering af forholdene i sin sagsbehandling.

Der sondres overordnet mellem CSM-assessorer, som udfører vurdering af infrastruktur og køretøjer, og regelassessorer, som udfører vurdering af tekniske og trafikale sikkerhedsregler.

Der findes to typer af CSM-assessorer: akkrediterede assessorer og godkendte assessorer

En akkrediteret assessor er godkendt af et nationalt akkrediteringsorgan (i Danmark er det DANAK: portal.danak.dk). Godkendelsen sker i henhold til standarden ISO 17020:2012, der indeholder generelle krav til vurderingsorganers kompetencer og uafhængighed.

Akkrediteringen af assessor er reguleret i bekendtgørelse nr. 542 af 24. maj 2017 om akkreditering af assessorer på jernbaneområdet. Denne bekendtgørelse fastsætter, at assessor skal godkendes i henhold til de krav, som fremgår af standarden, og de faglige kriterier fastsat i CSM-RA-forordningen (nyt vindue).

Assessorer, som er akkrediterede i andre EU-lande, vil – som følge af princippet om gensidig anerkendelse inden for EU – kunne udføre assessorvirksomhed i Danmark.

Hvornår skal der anvendes en akkrediteret assessor?

Der er krav om anvendelse af akkrediteret assessor ved følgende projekter:

- Infrastrukturprojekter, som har egen anlægslov eller aktstykke

- Projekter, som omfatter det europæiske togkontrol og signalsystem (ERTMS)

- Projekter, som omfatter landsdækkende etablering af delsystemer eller landsdækkende udskiftninger af delsystemer,
som fx elektrificeringen af jernbanestrækninger, udrulning af nyt signalsystem mm.

- Køretøjsprojekter, hvori køretøjerne skal køre på det åbne jernbanenet

Da letbaneprojekter er etablerede ved lov, er det et krav at anvende akkrediterede assessorer ved vurderingen af letbaneinfrastruktur. Ydermere er letbaneprojekter etableret som bybaner og falder dermed uden for det åbne jernbanenet. Ved vurderingen af letbanekøretøjer er det derfor valgfrit, om ansøger vil anvende en akkrediteret eller godkendt assessor (læs mere om godkendt assessor via separat dropdown-menu).

Det skal understreges, at det også er muligt at anvende akkrediterede assessorer ved andre typer af infrastrukturprojekter eller ændringer end de ovenfor nævnte.

Hvad siger loven?

Læs bekendtgørelse nr. 542 af 24. maj 2017 om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet, §§ 3-4, bilag II (Nyt vindue).

Godkendte assessorer kan med undtagelse af de tre første typer af projekter nævnt under akkrediterede assessorer anvendes ved øvrige infrastrukturprojekter.

Styrelsen godkender assessorer i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer, der indeholder krav til assessorens kompetencer og uafhængighed. Disse krav bygger som udgangspunkt på de samme principper, som der anvendes til akkrediterede assessorer.

Styrelsen kan udstede en generel godkendelse, hvorefter den pågældende assessor eller assessorvirksomhed godkendes til at foretage vurderinger inden for et eller flere nærmere fastlagte kompetenceområder for jernbanesystemet som fx energi eller togkontrol og signaler.

Styrelsen kan også godkende assessorer til vurdering af en konkret ændring i et specifikt projekt – en såkaldt sag-til-sag godkendelse. Det kan fx dreje sig om opgradering af en afgrænset infrastruktur eller bestemt type køretøj.

Styrelsen fører tilsyn med, at de godkendte assessorer opfylder kravene til faglige kompetencer og uafhængighed, som er fastsat i bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige.

Hvad siger loven?

Læs bekendtgørelse nr. 543 af 24. maj 2017 om godkendelse af assessorer og sagkyndige, §§ 2-6 (nyt vindue).

Krav til assessors kompetencer

Akkrediterede assessorer skal være godkendt til risikoevaluering- og vurdering inden for de forskellige dele af jernbanesystemet efter ISO-standarden 17020:2012.

Godkendte assessorer skal alene opfylde standardens krav om assessors uafhængighed, upartiskhed og dokumentation for vurderingen af ansøgers projekt.

Både akkrediterede assessorer og godkendte assessorer skal opfylde følgende krav:

- Være uafhængig og upartisk i udførelsen af arbejdet som assessor.
Det indebærer, at assessor ikke må være involveret som rådgiver i det projekt, hvori vedkommende skal udføre vurdering.
Assessor skal ligeledes være objektiv i sin tilgang i udførelsen af sit arbejde

- Besidde den tekniske faglighed til at vurdere de dele af jernbanesystemet, der er berørt af projektet

- Besidde kompetencer inden for risikostyring, herunder de anerkendte metoder og praksis inden for sikkerhedsanalyse

Assessors opgave

Assessors opgave er at vurdere, om ansøgers projekt – fx ny køretøjstype, anlæg af nye skinner eller opgradering af hastighed, anlæg og vedligehold af kørestrømsanlæg – er sikker, samt om ansøgers risikovurdering er tilstrækkelig og følger den risikostyringsproces, som er beskrevet i CSM-RA forordningen.

Assessor skal udarbejde en sikkerhedsvurderingsrapport, hvor konklusionerne af denne vurdering fremgår.

Sikkerhedsvurderingsrapporten skal indeholde en vurdering af, om ansøger har håndteret de identificerede farer på forsvarlig vis inden ibrugtagning og en vurdering af, om ansøger har dokumenterede procedurer for håndteringen af forventede farer, som kan opstå under fx kontrol af sporanlæg eller test og udførelse af projektet.

Som udgangspunkt skal assessors rapport indeholde den fulde vurdering af projektet, dvs. både en vurdering af projekterings- og udførelsesfasen samt en vurdering af det færdige projekt, der er klar til at blive taget i brug.

Nogle projekter indebærer ændring af eksisterende infrastruktur hos en infrastrukturforvalter, som har et velafprøvet sikkerhedsledelsessystem – herunder erfaring med drift og vedligehold af strækningen.

I disse tilfælde vil det være muligt at ansøge om ibrugtagningstilladelse, før ændringen er udført og færdigdokumenteret. Og dermed også før assessorvurderingen af udførelsen af ændringen er foretaget.

Denne mulighed er etableret for at undgå unødige forstyrrelser af driften til ulempe for togtrafikken.

I sådanne situationer skal sikkerhedsvurderingsrapporten indeholde assessors vurdering af ændringen på baggrund af dokumentation for projekteringen.

På dette stadie skal assessor have haft mulighed for at se og vurdere dokumentationen for færdiggjort projektering inden for alle fagområder, den udførte kontrol af projekteringen samt de planer, som ansøger har for ændringen, herunder planer for udførelsesfasen, håndtering af afvigelser og ibrugtagningen.

Hvis sikkerhedsvurderingsrapporten er udfærdiget før ændringens udførelse, skal den følges op af en række tillæg, der indeholder assessors vurdering af ændringens endelige udførelse og ibrugtagning.

Disse tillæg til sikkerhedsvurderingsrapporten afslutter assessors opgave for ansøger.

Godkendelse og brug af regelassessorer

Trafikale og tekniske sikkerhedsregler er virksomhedernes regler for driften på deres infrastruktur. Nogle af disse regler har betydning for sikkerheden skal godkendes af styrelsen. I den forbindelse kan der være behov for, at ansøger inddrager en assessor til at foretage en sikkerhedsmæssig vurdering af disse regelsæt. Behovet for anvendelse af en regelassessor opstår primært ved godkendelse af tekniske sikkerhedsregler.

En assessor, der foretager vurdering af trafikale og tekniske sikkerhedsregler, kaldes regelassessor. Regelassessorer godkendes til den konkrete sag i medfør af jernbanelovens § 64.

Ansøger formulerer regelassessors opgave i et såkaldt kommissorium, som skal godkendes af styrelsen. Ved godkendelsen vurderer styrelsen, om ansøger har beskrevet de aspekter ved regelsættet, som assessor skal undersøge, herunder de aspekter i regelsættet, som har betydning for jernbanesikkerheden, og som derfor skal vurderes af assessor.

Krav til regelassessors kompetencer

For at kunne blive godkendt af styrelsen skal en regelassessor opfylde følgende kriterier:

- Være uafhængig og upartisk

- Besidde jernbanefaglige kompetencer

- Besidde kompetencer inden for risikovurdering

- Have kendskab til sikkerhedsregel- og ledelsessystemer

Typiske misforståelser om assessorer

Opgaven om vurdering af tekniske eller trafikale sikkerhedsregler, som ansøger opstiller for regelassessor, skal godkendes af styrelsen. Det sker for at sikre, at der er enighed om rammerne for opgaven, og at det er tydeligt, hvad regelassessorens rolle og ansvar er. CSM-assessorers ramme for udførelse af deres vurdering af et projekt tager udgangspunkt i CSM-RA- forordningen, som er den fælleseuropæiske sikkerhedsmetode til risikovurdering.

Styrelsens behandling af ansøgning om godkendelse skal bero på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Assessors sikkerhedsvurderingsrapport er en del af et større ansøgningsmateriale, som fremsendes af ansøgeren til styrelsen til brug for godkendelsen af projektet. Styrelsens godkendelse er ikke alene baseret på assessorrapport. Denne rapport skal vurderes i sammenhæng med ansøgers egen vurdering og beskrivelse, som primært fremgår af en såkaldt systemdefinition.

I sagsbehandlingen vil styrelsen blandt andet sikre sig, at der er overensstemmelse mellem ansøgers fremsendte materiale og assessors vurdering i sikkerhedsvurderingsrapporten. Hvis der er uoverensstemmelser mellem assessors rapport og ansøgers systemdefinition, så vil styrelsen stille spørgsmål til assessors sikkerhedsvurderingsrapport. Det kan fx skyldes uklarhed om hvorvidt assessors rapport er dækkende for det, der søges godkendelse til, eller hvis der er uklarheder om, hvad assessors vurdering er.

Den samlede godkendelsesproces

Se figuren i stort format her.

Oversigt over godkendelser, som vedrører accessor

Læs også om:

Godkendelse af infrastrukturforvalteren og letbanevirksomheden

Den sidste godkendelse, der skal være på plads, inden en letbane må tages i brug, er godkendelsen af letbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren. Letbanevirksomheden skal opnå en tilladelse og et sikkerhedscertifikat, mens infrastrukturforvalteren skal opnå en sikkerhedsgodkendelse.

Læs mere om godkendelse af infrastrukturforvaltere

Involverede myndigheder

Styrelsen er blot en af flere myndigheder, der er involveret i forbindelse med anlæg af en ny letbane. De øvrige myndigheder er Arbejdstilsynet, Politi og kommuner.

Læs mere om involverede myndigheder

Dialog med ansøgere

Da godkendelsesprocessen er både omfattende og tekniske kompliceret, lægger styrelsen vægt på en tæt og tidlig dialog med dem, der er involveret i anlæg af en ny letbane.

Læs mere om styrelsens dialog med ansøgere

Vi bruger cookies.