Vi bruger cookies.

Når du klikker dig videre på hjemmesiden accepterer du samtidigt vores cookiepolitik. Læs mere her

Godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

De tekniske sikkerhedsregler kan ses som en vedligeholdelsesmanual med tekniske krav knyttet til anvendelse, drift, vedligeholdelse og ændring af letbanens tekniske anlæg og infrastruktur.

De tekniske sikkerhedsregler kan f.eks. omfatte krav til, hvilken bæreevne, en bro, som letbanen kører over, skal have. Den kan også indebære krav til, hvordan et spor skal ombygges (ved ændring af infrastrukturen) for at forhindre, at letbanen bliver afsporet i en kurve eller et sving. 

De tre eksisterende og kommende letbaner (Aarhus, Odense og ’Ring 3’ rundt om København) er så forskellige, at styrelsen ikke kan behandle dem inden for det samme regelsæt. Der anvendes derfor den godkendelsespraksis, som også er kendt fra den almindelige jernbane - nemlig at hver letbane har sine egne tekniske sikkerhedsregler. Det betyder, at den enkelte letbanevirksomhed afgør, hvordan den vil opbygge sine tekniske sikkerhedsregler. Den kan f.eks. vælge at basere reglerne på andre baners sikkerhedsregler, men den kan også udarbejde et helt nyt regelgrundlag, som afdækker specifikke risici ved letbanen samt vurderer, hvordan disse risici kontrolleres og håndteres. 

De tekniske sikkerhedsregler skal godkendes af styrelsen for at sikre, at sikkerhedsniveauet i reglerne er tilstrækkeligt, og at økonomiske interesser har en passende balance i forhold til sikkerheden. Sikkerhedsreglerne for en letbane er ganske komplekse. Dels skal de favne mange forskellige tekniske fagområder og få dem til at spille sammen, dels ligger der komplicerede tekniske beregninger bag de enkelte tekniske krav. Derfor er der indlagt en uafhængig vurdering fra et regelassessorteam i godkendelsesprocessen. Regelassessorteamet består af uafhængige eksperter, der udarbejder en rapport med vurderingen af de tekniske sikkerhedsregler, og styrelsen baserer sin godkendelse dels på regelassessorteamets vurdering, dels på egne stikprøver med egen nærmere granskning af udvalgte sikkerhedsregler. 


Godkendelsen af sikkerhedsreglerne

Hvis en letbane vælger at basere sine tekniske sikkerhedsregler på en anden banes regler, så skal letbanevirksomheden kunne dokumentere, at alle afvigelser fra den anden banes regler er sikkerhedsmæssigt forsvarlige. De regler, som letbanen ikke ændrer, og hvis anvendelse er sammenlignelig med den anden bane, skal ikke dokumenteres nærmere. Her stoler man sig på, at reglerne har vist sin duelighed i praksis på den anden bane. Med andre ord gælder ’følg-eller-forklar’-princippet i forbindelse med godkendelse af reglerne.

Relevant lovstof

Læs også om:

Godkendelse af infrastruktur

Godkendelsen af infrastrukturen indebærer godkendelse af spor, underbygning, signalanlæg, togkontrolanlæg, overkørsler, køreledningsanlæg med tilhørende forsyning, perroner, broer og tunneller.

Godkendelse af letbanekøretøjer

For at undgå kollision med andre tog, biler eller fodgængere, afsporing, brand mv. skal selve letbanekøretøjet godkendes, før det må tages i brug.

Godkendelse af trafikale sikkerhedsregler

De trafikale sikkerhedsregler, som kan beskrives som ”færdselsloven på skinner”, skal godkendes inden en letbane må tages i brug. Regler beskriver bl.a., hvordan letbaneførere skal forholde sig til skilte og signaler.

Godkendelse af uddannelse og personale

Uddannelsen til letbanepersonale skal godkendes af styrelsen. Det samme gælder selve personalet, som skal opnå en helbredsgodkendelse.

Godkendelse og brug af assessorer

Til en række af godkendelserne skal der inddrages en uvildig teknisk ekspert, også kaldet en 'assessor'. Styrelsen godkender de assessorer, der skal anvendes, når der f.eks. er tale om signifikante ændringer af køretøjer og infrastruktur.

Godkendelse af infrastrukturforvalteren og letbanevirksomheden

Den sidste godkendelse, der skal være på plads, inden en letbane må tages i brug, er godkendelsen af letbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren. Letbanevirksomheden skal opnå en tilladelse og et sikkerhedscertifikat, mens infrastrukturforvalteren skal opnå en sikkerhedsgodkendelse.